Momsfradrag for hotelovernatning stiger – hvad betyder det for mig?

Medierne – navnlig de, der beskæftiger sig med skat – oversvømmes i disse dage med den gode nyhed om, at momsfradraget stiger fra 50% – 75% på hotelovernatninger.

Du betaler stadig 100% af momsen til hotellet – dvs. den danske momssats på 25% oveni prisen for overnatningen – men kan nu fradrag 75% af den moms du betaler, i stedet for kun 50%.

Alt dette er en del af regeringens vækstpakke.

Kald mig bare kyniker, men jeg tvivler på at det skaber den store vækst. For de fleste betyder det øgede fradrag ikke det store.

Hvis du idag betaler 10.000 kr. om året på hotelovernatninger inkl. moms udgør momsen 2.000 kr. (8.000 kr. i hotelovernatning + 25% = 2.000 kr.). Det er de 2.000 kr. det hele drejer sig om.

I stedet for at kunne afløfte 1.000 kr. (altså 50%) i dit momsregnskab, kan du nu afløfte 1.500 kr. (75% af 2.000 kr.). Det er jo 500 kr. mere. Men, til gengæld mister du et skattefradrag. For den del af momsen du ikke får fradrag for i momsregnskabet trækker du fra i dit skatteregnskab.

I Danmark er marginalskatten i 2014 56,2%. Marginalskatten, er den skat du maksimalt betaler af den sidst tjente kr. – altså efter du har brugt alle dine fradrag. Så derfor mister du fradraget af de 500 kr., og det har jo så en skatteværdi på ca. halvdelen – ca. 250 kr. Så i alt ender du med at få ca. 250. kr. i hånden med vækstpakken, hvis du betaler 10.000 kr. om året til hotelovernatninger.

Jeg har lavet et regneark der illustrerer det. Du kan selv sætte ind i arket, hvad du betaler og se, hvad det betyder for dig. Husk at sætte beløbet ind inkl. moms.

Bøde for ulovligt anpartshaverlån

Det sker fra tid til anden jeg har en diskussion med en klient om ulovlige anpartshaverlån.

I selskaber må ledelsen, anpartshaverne og deres nære slægtninge ikke låne penge af selskabet ud over hvad der vil være sædvanlig samhandel. Årsagen hertil er sådan set simpel nok – med en marginalskat på næsten 60% i Danmark er tilskyndelsen til at låne penge fra sit selskab fremfor at hæve det som løn lig med ens marginale skatteprocent.
Har jeg en marginalskat på 60% og skal bruge 100.000 kan jeg med et ulovligt anpartshaverlån hæve 100.000.
Men, hvis jeg derimod hæver det som løn ser regnestykket således ud:
100.000 udbetalt svarer til 40% af det udbetalte, da skatten er de 60%. Derfor dividerer vi 100.000 med 40% og ganger med 100%
Det er lig med 250.000. Dvs. at jeg skal skaffe yderligere 150.000 i mit selskab, før jeg kan få 100.000 i hånden, hvis jeg udbetaler beløbet som løn.
Så i ovenstående eksempel har vi 150.000 gode grunde til at lave et ulovligt anpartshaverlån.
I “gamle dage” (før august 2012) ville Skat normalt – hvis de fandt ud af det – kræve at beløbet blev renteberegnet, og at gælden blev indfriet. Efter august kræver Skat nu at man i alle tilfælde skal betale skatten af de hævede penge uanset om man har betalt dem tilbage til sit selskab eller ej.
Men, det er ikke kun risikoen for at skulle betale skat, der er farligt ved de ulovlige anpartshaverlån. Såfremt der findes ulovlige anpartshaverlån i et selskab kan ledelsen “ifalde ansvar”. Det betyder helt konkret at vi bevæger os ud af skatteretten og ind i strafferetten.
I Sjællandske idag er der netop en artikel på en erhvervsman, der havde lånt 1,7 mio. kr. af sit eget selskab. Foruden han har skulle betale renter til sit selskab, blev han også idømt en bøde på 42.250. Årsagen til bøden var så lille er alene at han har tilbagebetalt beløbet til selskabet. Ellers ville bøden have været det dobbelte.
Uddrag fra artiklen:
En 55-årig mand fra Fuglebjerg blev mandag ved retten i Næstved idømt en bøde på 42.250 kroner for at have optaget et lån på 1,7 mio. kroner i sit eget selskab.
Manden erkendte at have optaget lånet, men fortalte også i retten, at han havde betalt lånet tilbage.
[…]
Pengene brugte han i et andet selskab til at opkøbe ejendomme på tvangsauktion, og selv om boligkrisen har kradset, har han alligevel tjent 200.000 kroner til sig selv på den måde.
- Men ingen led nogen tort af det. Det var en fordel for alle parter […]. Selskabet tjente på renterne, forklarede manden i retten.
Mandens revisor, Jesper Hartmann, var indkaldt som vidne. Revisoren havde i årsregnskaberne påpeget de ulovlige lån under supplerende bemærkninger.
Det har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen opdaget, og på den måde blev politiet sat på sagen.
De 1,7 mio. kroner har trukket renter, så den samlede gæld i december 2012 lød på 2,4 mio. kroner.
- På det tidspunkt blev lånet betalt tilbage, sagde Jesper Hartmann i retten.
[…]
Straffen blev en bøde på fem procent af den oprindelige hovedstol. Fordi lånet er tilbagebetalt blev bøden efter almindelig retspraksis reduceret til det halve.

Arbejdsudleje = Dansk skat på udenlandsk arbejdskraft

Sidste år blev reglerne for indkøb af udenlandsk arbejdskraft strammet, således de i flere tilfælde end tidligere skal betale indkomstskat i Danmark.

Reglerne blev lavet for at bløde op for tilstrømningen af østeuropæisk arbejdskraft, der tog arbejde i Danmark, men var registreret i deres hjemlande. Jeg tror de fleste af os nok tænker på rengøringsbranchen og byggebranchen, når vi tænker på, hvem der importerer arbejdskraft fra udlandet. Men, i praksis, er det alle brancher.

Reglerne har den betydning, at såfremt en udenlandsk arbejdskraft her i Danmark udfører et stykke arbejde, der er et led i virksomhedens sædvanlige forretningsområder, skal arbejdstageren betale skat i Danmark, uanset han ikke har fast bopæl her, eller rent faktisk er ansat i den danske virksomhed, hvori han udfører arbejdet.

Og det har vidtrækkende konsekvenser. Jeg har siden reglerne blev vedtaget set at der til Skat er kommet en lind strøm af bindende svar (hvor en skatteyder kan få en bindende forhåndsbesked fra Skat om, hvordan en konkret disposition vil blive behandlet skattemæssigt) der peger i retning af en ret restriktiv tolkning på området.

Fra EPN: Skat slår ned på it-konsulenter

To dugfriske afgørelser fra Skat bekræfter den værste frygt i konsulentbranchen:

Konsulentopgaver i Danmark bliver ramt af skattesmæk.

Det vurderer revisionsvirksomheden PwC, efter at der er faldet to afgørelser, der konkret vedrører it-konsulenter, og hvor Skat har givet bindende svar på spørgsmål fra virksomheder i konsulentbranchen.

“I begge afgørelser har virksomhederne måttet sande, at vilkårene for at drive virksomhed har ændret sig afgørende.”

“Nu tegner praksis for loven sig,” udtaler partner Benedicte Wiberg fra PwC.

Skat: phishingmails fortsætter

Jeg fik idag en mail fra en klient, hvor han fik at vide, at det er vigtigt han trykker på et link i mailen for at indsende sin “selvangivelse ansøgning”.

phising1

 

Sådan hedder det ikke på dansk, så med det samme vil en indfødt dansker indse at der er noget galt med den mail.

Ser vi nærmere på det i øvrigt overbevisende link til:

www.skat.dk/SKAT.aspx?oID=1788600

Så fører linket slet ikke til en side på domænet skat.dk. Det fører i stedet til et helt andet sted. Hvis man hover (altså holder musen over linket uden at trykke på det) kan man se at adressen linket peget på, er en helt anden, end linket der står i mailen:

phising2

 

Her nedenfor har jeg zoomet ind, og rammet de vigtigste elementer ind:

phising3

 

Vores råd er, at hvis man får en mail fra Skat om, at man skal gøre et eller andet på Skats hjemmeside, så undlad at tryk på noget i mailen, men log direkte på Skats hjemmeside. Hvis der er noget, man skal, fremgår det altid af skattemappen.

Udbetaling af overskydende skat kan let blive forsinket

Hvis Skat skal tjekke om man skylder det offentlige penge og lave eventuel modregning kan det tage 6 uger før end man får sine penge – også selvom det kun er én øre.

Fra Berlingske: Gæld på én øre giver ventetid på skat retur

“Hvis man har gæld til det offentlige, tilbageholder Skat overskydende skat, men problemet er, at der i den sammenhæng ikke bliver skelnet mellem, om den enkelte skylder mere, end vedkommende har til gode. […]

Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) erkender, at det er uhensigtsmæssigt, at man skal vente længe på at få sin overskydende skat igen selv med en meget lille gæld til det offentlige. […]

Generelt mener Holger K. Nielsen, at det er meget rimeligt med en ekspeditionstid på seks uger for at få skat tilbage, hvis man gæld til det offentlige. Men han tilføjer, at han ikke mener, at det er rimeligt, at selv meget små restancer skal udløse en så lang ventetid på at få skatten retur.

Skatterådgiver hos revisionsselskabet BDO Henning Boye Hansen fremhæver, at Skat gennem de senere år har fået stadig flere beføjelser. […]

[N]år systemerne ikke kan finde ud af, hvor stor eller lille restancen er, inden pengene låses fast, er det et eksempel på, at det hele bliver lidt for firkantet, og det sker desværre alt for ofte, mener Henning Boye Hansen

Årsopgørelsen 2012

Screenshot_2013-03-02-12-15-15

I weekenden fik jeg en mail fra en kunde der bad mig indberette hans selvangivelse. Jeg havde ikke mulighed for det, men af ren nysgerrighed tjekkede jeg lige, hvor meget kø der var. En lille time skulle jeg have ventet bare for at komme ind i systemet.

Men nu vi er ved årsopgørelsen, så kan den indberettes officielt fra idag.

Der er 1000 ting jeg kunne gøre opmærksom på, man skal huske at indberette, men en hurtig liste kunne være:

  • Underholdsbidrag/børnebidrag
  • Befordringsfradrag – og husk at få rettet det til, hvis din faktiske tur er længere, end den indberettede
  • Renter indberettes automatisk, men det gør provisioner ikke – det kan f.eks. være en provision i forbindelse med låneomlægning, du mangler at få fradrag for. Hvis du har betalt 6.000 kr. svarer det til 2.000 kr. du kan få tilbage i skat.
  • Servicefradrag (Håndværkerfradrag). Du er selv pligtig til at indberette tallene til Skat.

Og husk: når du alligevel er ved at rette din årsopgørelse til, kan det være fornuftigt også at se på din forskudsopgørelse for 2013 med det samme.

Og så står vi selvfølgelig altid klar til at hjælpe med ovenstående :-)